Fangst af fisk og skaldyr

Oplysninger om fiskeriet i grønlandske farvande stammer primært fra logbøger. Frem til 1996 var der kun pligt til at føre logbog i det havgående fiskeri, men gennem de sidste ti år er logbogspligten udvidet. I 1996 blev den indført i det kystnære fiskeri efter rejer og i 2002 for det kystnære fiskeri efter krabber. I efteråret 2006 blev der indført logbogspligt for alle fartøjer over 9,4 m. Udenlandske fartøjer har altid været underlagt logbogspligten. For fartøjer under denne størrelse, herunder joller, er der rapporteringspligt til indhandlingsstederne, hvorfra oplysningerne indhentes.

 

Figur 1. Udviklingen i grønlandsk fiskeri og udenlandsk fiskeri ved Grønland

Anm.: Tal for 2010 og 2011 er foreløbige.

Noter: 1) Grønlandske fangster i Grønlandsk farvand samt ved Island, Færøerne, internationalt farvand, Flemish Cap, Norge og Rusland.

Kilde: Grønlands Statistik

 

Der er et stort udenlandsk loddefiskeri ved Grønland. Fiskeriet har mængdemæssigt hovedsageligt været et udenlandsk fiskeri. Loddefiskeriet varierer meget, jævnfør figur 1. Det skyldes primært loddens vandring ind og ud af grønlandsk farvand i Nordøst Atlanten.

 

De grønlandske fangster var i 2010 12.655 tons. Siden 2005 har rådgivningen været, at der ikke fiskes direkte på bestanden, men på baggrund af en positiv bestandsvurdering rådgives der i 2011/12 fangster på 366.000 tons.

 

Figur 2. Udviklingen i grønlandsk fiskeri efter udvalgte arter

Anm.: Tal for 2010 og 2011 er foreløbige. 
Noter: 1) Grønlandske fangster i grønlandsk farvand samt ved Flemish Cap, Norge og Rusland.
Kilde: Grønlands Statistik

 

Rejen er den vigtigste art i det grønlandske fiskeri. I begyndelsen af 1970'erne var det grønlandske fiskeri efter rejer forholdsvis konstant med årlige fangster på 8.000-10.000 ton. Fra 1975 begyndte det havgående fiskeri, og siden er fangsten af rejer steget støt. Det seneste årti har fangsterne ligget mellem 100.000 tons og 140.000 tons om året.

 

Det samlede fiskeri efter torsk ved Grønland udgjorde i 1950'erne og 1960'erne mellem 300.000 og 400.000 ton pr. år. Niveauet faldt drastisk i starten af 1970'erne, som et resultat af overfiskning og et koldere klima. Siden har fiskeriet ligget på et relativt lavt niveau med undtagelse af en kort periode i slutningen af 1980'erne. I de senere år har der været en mindre stigning i fangster, idet bestanden har vist tegn på forbedring. I 2007 og 2008 lå fangsterne på hhv. 17.000 tons og 24.918 tons for igen at falde i 2009 og 2010 til hhv. 12.676 tons og 11.687 tons torsk (totalfangst fratrukket fangst ved Nordnorge), jævnfør figur 2.

 

Efter torskens forsvinden fra de grønlandske farvande i begyndelsen af 1990’erne er hellefisk blevet den vigtigste kommercielle fiskeart. For det kystnære hellefiskefiskeri har fangsterne de senere år ligget stabilt omkring de 20.000 tons. For det havgående hellefiskefiskeri i Vest- og Østgrønland har fangsterne de seneste par år ligeledes ligget stabilt omkring de 25.000 tons hellefisk.

 

I 1995 begyndte fiskeriet efter krabber i de kystnære områder ved Disko Bugt og ved Sisimiut. Siden er krabbefiskeriet udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik i nord. I 1999 begyndte et udenskærs krabbefiskeri koncentreret i Holsteinsborg Dyb og i området ved Nuuk og Paamiut. Fiskeriet efter krabber toppede i 2001, hvor der blev fanget 14.247 ton. Siden er fangsterne faldet, og i 2010 blev der kun fanget 3.165 tons. Det kraftige fald skyldes et kollaps i bestandene på grund af overfiskning.

 

Figur 3. Kort over det grønlandske søterritorium (uden præcise grænser)

 

 

Figur 4. Grønlandsk fangst af vigtige arter i 2010 fordelt på NAFO- og ICES-områder

Anm.: Tallene er foreløbige.

Kilde: Grønlands Fiskerilicenskontrol og Grønlands Statistik

 

Som det fremgår af figur 4 foregår langt hovedparten af det grønlandske fiskeri ved Vestgrønland i NAFO områderne 1A-F. NAFO 3L og 3M dækker områderne Grand Banks og Flemish Cap i internationalt farvand ud for Newfoundland.